Nogle billeder med tog i Indien






Sammen med en veninde benyttede min datter sommerferien fra studierne til en 7 uger lang tur rundt i Indien.

Det meste af tiden rejste de 2 unge damer rundt på egen hånd, og de nåede fra nord til syd, og fra øst til vest.
Transportmidlerne var meget forskellige, men toget blev også benyttet et par gange undervejs.

Min datter kender min toginteresse, og som en lille hilsen til mig 'skød' lidt indiske tog.

Da jeg intet kender til jernbaneforhold i Indien - materiel, strækninger mv. - så har jeg valgt at lægge billederne ud med meget få kommentarer.

Ude i ørkenen dukkede dette godstog op.


Det var ellers lidt af et "Monster" af en maskine.


OK, "Monsteret" havde også en del vogne på krogen.


Persontoget bestod også af et imponerende antal vogne.


Ved en krydsning holdt dette "Monster" - det ser i øvrigt ud til at være ret nyt.


Her et lille indtryk af en indisk sovevogn.


Om det kun var på denne strækning at banen så velplejet ud, eller alle strækninger ser sådan ud, melder "historien" intet om.


Et stemningsbillede fra Delhi med et el-lok som baggrund.


Til top

www.DANSKmodel.dk