Lidt indtryk fra Hua Hin og videre sydpå...

Alle billederne (næsten da) er KLIkbare.





Iflg. planen fra State Railway of Thailand (denne kan findes her) skulle vor tur på de 229 km sydpå vare 4 timer. Toget afgik planmæssigt fra Bangkok og turen var såmænd ganske behagelig. Hvordan det lykkedes at ankomme ca. 50 min. forsinket til Hua Hin er lidt af en gåde, for der var intet bemærkelsesværdigt undervejs.
Mest træls var det dog, at vi pga. en meget 'tynd' timetabel havde taget opstilling ved udgangen ca. 5 min. før den forventede ankomst til Hua Hin :-<

En kold øl nydes på vejen sydover.Nå, men sådan er der jo så meget, og vi overlevede da også dette - måske fordi vogen før vor var en restaurationsvogn, hvor vi tilbragte ca. 1½ time med et par store kolde Singha øller samt lidt røg i det ellers røgfrie tog.




Hua Hin
Det kongelige Hua Hin er Thailands ældste ferieby, og de kongelige havde byen for sig selv fra ca. år 1900, men i 1920'erne kom jernbanen til byen og på samme tid byggede man jernbanehotellet (Hotel Sofitel) ved stranden - et imponerende hotel med en helt utrolig have.

KLIKbare billeder

Hua Hin - Chumphon
Efter et par dage i Hua Hin skulle vi videre med EXP SP DRC 43 til Chumphon.
DRC stod for DieselRailCar m/AC og viste sig at være en slags lokal MR - ganske behagelig at kører de 256 km i.

Vi var på stationen i god tid. Ja, vi var endog i særdeles god tid, da toget nordfra "kun" var forsinket 45 min. den dag - nå men han kørte godt til og indhentede 25 min. på vejen sydover.

KLIKbare billeder
Hvilken betydning Chumphon station har haft igennem årene på "Southern Line", har jeg aldrig undersøgt. Men der har formentlig været et pænt stort maskindepot, for byen havde en lokal "Jernbane Allé" - se blot disse 3 billeder.

KLIKbare billeder
De 3 lokomotiver stod udstillet i et pænt anlæg i midten af vejen op til stationen.

I Thailand har man intet jernbanemuseum, og noget tyder på at man på de større eller på betydningsfulde stationer samt på maskindepoter rundt om i landet har udstillet materiel fra fortiden.
Jeg tænkte egentlig ikke så meget over det i 1999, da jeg ved broen over Kwai River så nogle lokomotiver fra 2. verdenskrig udstillet, for her var det blot en naturlig del af historien.


Til top

www.DANSKmodel.dk