NYT i forretningerne




24. juni 2012 DWAClub...
Efter at DWA Hobby for et årstid siden overdrog navnet til hobby trade har der været stilhed om videreførelsen af navnet samt grundidéen med eksklusive små serier af danske modeller - lige indtil nu.
Under overskriften "Jernbanens guldalder genopstår" introducere man nu en DWAClub.

Af tilmeldingsblanketten frem-går det, at medlemmerne af klubben hvert år vil blive tilbudt nogle specialfrem-stillede modeller eller be-malingsvarianter.

Modellerne i denne serie vil være af materiel fra epoke II og III.

Der vil kun blive fremstillet det antal modeller som medlemmerne af DWAClub bestiller, og der vil således IKKE komme nogen af disse modeller til salg i forretningerne.

De første DWAClub modeller vil blive præsenteret om et par måneder, men det er svært pt. at frem-skaffe oplysninger om hvilke modeller.

Du kan finde tilmeldingsblanketten HER - vær op-mærksom på, at din evt. tilmelding skal indsendes pr. post.

Hvis du vil vide noget om DWA Hobby samt modellerne fra denne kendte Småserie-producent, så kan du finde historien samt en del modeller HER.


12. juni 2012 Atter en nyhed fra Roco...
Denne gang er det den noget specielle epoke III vogn litra Sad med 1 stk. trækasse påtrykt "A/S FRICHS" som er trillet ind på hylderne.


Hvad kassen mon indeholder, tja ???
Men, katl. nr. er 66423.

Info: Hobbykæden.


5. juni 2012 Ny tankvogn på markedet...
Fra Tillig er der rullet en epoke III tankvogn ind på hylderne landet over.

Info: Spor23.dk.


4. juni 2012







KLIKbart billede -->
Epoke III modeller fra Fleischmann...
I løbet af denne måned udsender Fleischmann 2 stk. danske epoke III modeller.

Med katl.nr. 521605 et meget spændende sæt med 2 stk. DSB litra Pt.


En lidt anderledes sæt/model som nok burde kunne få mj'erne i forretningerne.

Den anden epoke III model er en DSB litra Gs/Gmhs med bevægelige skydedøre og godsindretning.
Katl.nr. for denne model er 531003.


31. maj 2012 Så er der atter ME'ere...
Det har igennem længere tid være ret så svært at finde litra ME i forretningerne, og lokomotivtypen har i lang tid ikke været at finde på hobby trade's hjemmeside.

Nu synes der imidlertid - i al stilhed - at være dukket ME'ere med driftsnumrene 1520 og 1526 op i forretningerne.


13. maj 2012 Godsvogne fra Roco...
Frisk på hylderne skulle den seneste af årets mange nyheder fra Roco nu være klar til udlevering.


Der er tale om et epoke IV-V godsvognssæt med 2 stk. skydedørsvogne litra Hbbillns.
Katl.nr. for sættet er 67031, og driftsnumrene er 21 86 246 0 021-7 henhv. 21 86 245 7 072-9.

Info: Hobbykæden.


11. maj 2012







KLIKbart billede -->
En anderledes tankvogn...
Igennem årene er der kommet nogle tankvogne fra "DANSK SOJAKAGEFABRIK A/S" på markedet, men den netop af Fleischmann udsendte model af ZE 503 550 er ganske anderledes.


Der er tale om en epoke II model og katl.nr. er 5449 06 K.


30. april 2012 Ny skydedørsvogn fra Roco...
Fra Roco's omfattende danske nyhedsprogram er epoke V skydedørsvognen litra Habbillns netop kom-met på markedet.
Modellen har katl.nr. 66433.


18. april 2012 Sommerens grillfester er reddet...
Sommerens mange byfester og grillfester synes at være reddet på de mange modelbaneanlæg.

Med den seneste model i serien af danske biler fra Brekina synes sommeren at være reddet. En skøn VW er nu klar til at bringe varer ud til de mange kommende fester.

Info: Tog og Tekno.


4. april 2012 Påskenyheder fra HELJAN...
HELJAN har netop fået 2 stk. friske forårs-nyheder hjem på lageret.
Med katl.nr. 5206 en model af B 78 fra LOLLANDSBANEN, og med katl.nr. 5207 en model af DSB Bjh 304.


29. marts 2012 Mangler du et lyntog ?...
Det designrøde 5-vogns lyntog fra Roco er netop rullet ind hos landets forhandlere i DC-udgaven med lyd.
Katl.nr. er 63059.


26. marts 2012 Triangel rykker nærmere...
KLIK fo stort billede.Hos HELJAN har man netop modtaget de første prøver på den lille Triangel motorvogn.
Der skal nogle få justeringer / rettelser inden man kan sætte produktionen i gang.

De forskellige modeller forventes på markedet i løbet af ganske kort tid.


24. marts 2012 banen er atter på banen...
Der gik vist en bølge af chok igennem den danske mj-verden da banen nr. 126 kom på gaden i december måned, og det lille indstik blev læst.
Af forskellige årsager var blad nr. 126 det sidste i serien.

MEN, en gammel cirkushest har svært ved at tulle rundt og nyder otiumet - dertil er der alt for mange nyheder som trækker.

KLIK for at komme til banen's hjemmeside.banen er nu genopstået som et on-line magasin i et ganske lækkert design.
Det første nummer er blevet opdateret et par gange og indeholder pt. 24 sider.
Stilen er den velkendte fra det trykte magasin.

Der forventes udgivet et on-line magasin så snart et passende antal nyheder er tilstede.
I øvrigt er banen's hjemmeside blevet opdateret ret så flittigt på det seneste, så Vido er kommet stærkt tilbage.

Velkommen på banen !

Et on-line magasin har igennem lang tid været et ønske fra mange mj'ere (de gratis glæder), og det nye tiltag kan godt blive en giftig konkurrent til - måske især det ene af - de 2 trykte magasiner.

Med et stort antal downloads af magasinet skulle det endvidere også være muligt at generere et økonomisk tilskud til initiativtageren(-ne) - annoncer fra forretningerne vil helt klart være en mulighed fremover.


24. marts 2012 BP tankvogn fra märklin...
Ovenstående tankvogn fra BP er den seneste model i Tog og Tekno's serie af danske modeller baseret på grundmodeller fra märklin.

Næste model i serien vil komme i juni måned, og det vil blive en ølvogn fra "Carlsberg" med firmanavnet påtrykt i rødt.

Info: Tog og Tekno.


3. marts 2012 HELJAN nyheder på HOBBYMESSE2012...
HELJAN har et par nyheder med til forårets HOBBYMESSE i denne weekend i Valby.

Bemalingsprøver på Triangel motorvognen er desværre ikke nået frem fra Kina, men der vil blive udstillet formvarianter på denne spændende motorvogn.

Som nyhed vil man præsentere et lokomotiv samt "noget" på hjul.

Nyhederne har nu været præsenteret for en del forventningsfulde mj'ere. I løbet af ganske kort tid efter de første forlydender om et par nyheder blev der gættet på mangt og meget.

Lokomotivet bliver en litra H(II) (et ganske godt valg) samt en DSB rutebil - i "gættekonkurrencen" havde der IKKE været noget bud på disse modeller.


23. februar 2012 Nok et veksellad fra Roco...
Fra Roco er der atter kommet en dansk nyhed i for-retningerne.
Der er tale om katl.nr 66 969 = litra Sdgmns med 1 veksellad fra "DSV" - se 5. januar.

Info: Spor23.dk.


22. februar 2012 De første danske modeller fra Märklin...
Så er de første af årets danske modeller fra Märklin kommet på markedet.


Med katl.nr. 48370 er sættet med de 2 Albani-vogne trillet ind på hylderne.

Info: Spor23.dk.


8. februar 2012 Har du plads på postsporet ?...
Skulle du have plads på postsporet, så er der netop kommet 2 stk. postvogne til den ledige plads.


Fra HK-modeller er disse 2 modeller netop ankommet:
DSB Pm 50 86 90-44 731-5 og DSB Pm 50 86 90-44 738-0.

Info: Hobbykæden.


4. februar 2012
















Tilføjet 5. februar. ==>
"LIVE" fra Nürnberg...
Tja, "LIVE" er tilsyneladende mange ting.
Forretningen Togcenter syntes i år at ville gå nye veje med deres "LIVE på Facebook" med direkte opdateringer fra messen.
"LIVE" synes at være en daglig opdatering med en billedserie fra dagens besøg på messen.
Nyt javist, men også en smule trist uden tekst.
De tidligere reportager med ord og billeder ville nu være at foretrække.

Men lad os nu se om ikke Togcenter kan blive inspireret af den tyske forretning modellbahnshop-lippe, for her har ordet "LIVE" en helt anden betydning. Prøv blot at se disse firmaberetninger fra Nürnberg HER - TV udsendelserne er på tysk.

Man fristes næsten til at tro, at Togcenter fulgte med her på siden (hvad de næppe gør), for nu er der kommet tekster under billederne.
Det hjalp. TAK !


4. februar 2012 Arriva er på banen...
Midt i strømmen af informationer om 2012 nyhederne har Roco fået sendt en 2011 nyhed på markedet.

Frisk på hylderne er Arriva togsættet.
Dette togsæt findes til både AC (katl.nr. 78100) og DC (katl.nr. 72100).

Info: Spor23.dk.


1. februar 2012 Nürnbergmesse 2012...
Så er den årlige legetøjsmesse i Nürnberg åbnet, og nyheder fra denne vil i løbet af kort tid dukke op forskellige steder.
Langt de fleste danske nyheder er allerede kendt blandt mj'erne, og vanen tro så mangler vi kun at høre om nye modeller i støbeskeen hos HELJAN og hobby trade.
Nyhederne fra disse 2 firmaer kommer nok i løbet af dagen.

Togcenter...
I de seneste par år har Togcenter løbende haft opdateringer fra messen på deres hjemmside.
I år går man nye veje og nyhedsstrømmen vil kunne følges "Live på Facebook" direkte fra messen.

Det bliver spændende at følge dette initiativ (som starter i morgen den 2. febr.), og du kan også følge med via linket direkte fra forsiden på Togcenter's hjemmeside.


26. januar 012 Første nyhed fra Roco er kommet...
Den første af dette års mange danske nyheder fra Roco er netop landet forretningerne.

Der er tale om katl.nr 66 968 = litra Sdgmns med 1 veksellad fra "LAURITZEN" - se 5. januar.

Info: Spor23.dk.


22. januar 2012










KLIKbart billede -->
En lun nyhed i en kølig tid...
EpokeModeller har i løbet af forholdsvis kort tid også bragt en masse lækre tilbehørsdele på markedet - se blot hvad firmaets 2012-katalog byder på.

Årets nyheder er så småt på vej, og den pt. varmeste af disse er håndprøven af ølvognen med firspandet fra Carlsberg".



På Valby Bakke har bryggeriet stadig opstaldet heste som forspændt en ølvogn fra tid til anden benyttes til festlige lejligheder, og således kan modellen også benyttes på epoke V anlæg.


21. januar 2012 Også danske nyheder fra Brawa i år...
Blandt året nyheder fra Brawa findes også et par modeller til det danske marked.
Der er også denne gang tale om nogle old-timer modeller. I løbet af 2. kvartal skulle der således komme et sæt med 3 "Carlsberg" ølvogne.

Katl.nr. 48277 bestående af modellerne ZA 99 552, ZB 99 557 og ZB 99 559.

Modellernes bemaling kunne signaler en driftsperiode fra omkring år 1919 til ca. 1930 (hvor bryggeriets navn fyldte hele vognsiden).
Meget tyder på at modellerne også har den karateristiske udsmykning af vogngavlen; svastika-tegnet (som var bryggeriets logo indtil ca. 1940).


20. januar 2012 Nye tankvogne...
I serie af danske modeller fra HK modeller skulle de 2 tankvogne - ZE 503 693 og 694 - fra "AARHUS OLIEFABRIK A/S" netop være trillet ind på hylderne.

Modellerne er produceret vha. af svenske Jeco.

Katl.nr. 86001 = DSB ZE 503 693 "AARHUS OLIEFABRIK" epoke III med krone.
Katl.nr. 86002 = DSB ZE 503 694 "AARHUS OLIEFABRIK" epoke III med krone.


17. januar 2012 Årets nyheder fra Märklin...
Årets danske nyheder fra Märklin vil være 3 godsvognssæt fordelt over epoke III, IV samt V.

Epoke III
Et sæt med 3 stk. "Kosan" gastankvogne.
Katl.nr. 46457.

Epoke IV
Et sæt med 2 stk. "Albani" litra Hbis skyde-vægsvogne.
Katl.nr. 48370.

Epoke V
Et sæt med 2 stk. litra Sgns containerbærevogne hver med 2 stk. "Skandinavisk Fjerntransport" veksellad.
Katl.nr. 47083.


16. januar 2012 DSB litra P nu m/lyd...
Det tog godt nok et årstid, men nu er lydmodulet til DSB litra P kommet.
Hvis du skulle ønske lyd i denne skønne maskine, så kontakt din forhandler og bestil "20035331 Litra P Lydmodul."
Prisen for dette lydmodul er knap 800 kr. og skulle være rimelig let at eftermontere i tenderen.


13. januar 2012










Tilføjet d. 15. januar.
Kongelige salonvogne på vej...
Ret aktuelt så har hobby trade udmeldt, at firmaet vil fremstille 3 stk. kongevogne i model.
Der vil blive tale om S8 (1900 - 1937), S1 (1937 - 2001) samt S001 (2001 - ).
Modellerne vil dels blive solgt i et 3 vognssæt såvel som enkeltvis.

Der er desværre intet om det forventede udgivelsestidspunkt af modellerne, men det bliver næppe en højaktuel nyhed i denne uge.

Iflg. oplysninger på banen's hjemmeside vil de kongelige salonvogne blive fremstillet af Ade.
Det vil i så fald blive de første danske modeller fra dette firma. Firmaet har i øvrigt ry for at fremstille modeller i en meget høj kvalitet hvilket burde borge for nogle aldeles fremragende modeller af salon-vognene.
Da modellerne tilsyneladende skal fremstilles over en periode - med S001 som den første model - er det lidt uvist om modellerne kun ville blive solgt som 'løse', eller om man også vil markedsføre disse som et samlet sæt.

Personvogne fra Ade koster imellem kr. 1.000 og 1.200.


13. januar 2012 Udkommet i stilhed...
Henover julen og nytåret synes der at være sluppet et par nyheder ud fra de danske producenter i rimelig ubemærkethed.
HELJAN har således udsendt en restaurantvogn litra BRh med driftsnummeret 290.
Modellen har katl.nr. 5257.

hobby trade skulle have udsendt 2 stk. litra CLE som epoke III (med driftsnumrene 1678 og 1684) samt 2 stk. som epoke IV.
Epoke III modellerne har katl.nr. 61081 og 61082.


11. januar 2012 Så kom den lille "store" nyhed...
Skønt en lettere forsinket ankomst så må dagen i dag for skala N kørere vel være en "slags juleaften".
Modellen af den vinrøde DSB litra MY 1101 skulle have været på markedet i løbet af 3. kvartal i 2011, men lettere forsinket er den nu trillet ind hos landets forhandlere.
Modellen har katl.nr. 2888.

Info: Spor23.dk

Skala-N.dk vil der i nær fremtid komme en anmeldelse af modellen.


7. januar 2012





KLIK på billedet for at se en collage nyheder i str. H0 ==>
Spændende nyheder fra EpokeModeller...
Hos EpokeModeller er man i fuld gang med at lægge sidste hånd på 2012 kataloget.
Årets katalog vil blive på 8 sider indeholdende dels modelnyhederne fra 2011 såvel som en lang række spændende ny-heder for det kommende år.

Blandt de mange nyheder til str. H0 kan nævnes figurer, cyklister, ølbiler samt et flygel. Til TT-kørerne vil der bl.a. være bygninger, div. cykler samt DSB traktor 57. Skala-N kørerne kan glæde sig til nogle bygninger.
Også mj'er til de store størrelser som 1:32 og 1:45 kan se frem til bl.a. cykler, gitterpaller, postkasser samt tankstandere fra forskellige firmaer.

Som årene går synes sortimentet fra EpokeModeller at blive bredere og bredere.


5. januar 2012 Mange nyheder fra Roco...
Som tidligere år så byder Roco også i år ind med mange danske nyheder.

Med katl.nr. 63058(DC), 63059(DC m/lyd) og 69059 et epoke IV MA togsæt med 5 enheder

Med katl.nr. 72103(DC) og 78103(AC) en epoke IV Lint i Lokalbane udførelse.

Med katl.nr. 66423 en epoke III litra Sad m/1 trækasse påtrykt "A/S FRICHS"

Med katl.nr. 66433 en epoke V Habbillns vogn

Med katl.nr. 66815 en epoke III bogietankvogn fra "SHELL"

Med katl.nr. 66817 skulle der komme en epoke III tankvogn fra "DANSK SOJAKAGEFABRIK A/S"
- indtil videre er der kun vist en prototype af denne model

Med katl.nr. 66968 og 68969 en epoke V litra Sdgmns med 1 veksellad fra "LAURITZEN" henhv. "DSV"

Med katl.nr. 67018 et epoke IV vognsæt m/3 stk. litra Omm m/presenning

Med katl.nr. 67029 et epoke IV-V vognsæt m/2 stk. litra Ks belæsset med PMV'er af typen M113

Med katl.nr. 67031 et epoke IV-V vognsæt bestående af 2 stk. litra Hbbilns


Der er desvære endnu intet om udleveringsterminerne for de enkelte modeller.


4. januar 2012 Spændende 2012 nyheder fra Fleischmann...
Fleischmann fejre i 2012 sin 125 års fødselsdag og året bringer en række spændende modeller til de danske mj'ere.

Med katl.nr. 521605 et epoke III sæt med 2 stk. litra PT med presenning

Med katl.nr. 524104 en epoke IV vogn med 2 stk. veksellad fra "Danske Fragtmænd"

Med katl.nr. 531003 en velkendt lukket epoke III godsvogn litra Gs

Med katl.nr. 544906 en rigtig spændende - og meget anderledes - epoke II tankvogn fra "DANSK SOJA-KAGEFABRIK A/S" ZE 503 550


Det var så den første konkrete udmelding om årets danske nyheder fra en af de store producenter,og disse nyheder var såmænd ik´ så ringe endda.

Der er desvære endnu intet om udleveringsterminerne for de enkelte modeller.

For skala N kørere skulle der komme et 3-vognssæt med liggevogne fra Fleischmann - se mere på Skala-N.dk


3. januar 2012 Pølserne skal ud...
Den seneste model i Tog og Tekno's samarbejde med Brekina vil være en VW T1b varevogn fra firmaet "GØL PØLSER".
Modellen skulle være på markedet til februar - og som vanlig i et berænset oplag.


3. januar 2012 BP tankvogn fra märklin...
Fra Tog og Tekno er der kommet en lang række danske modeller fremstillet hos märklin.

Ovenstående epoke III tankvogn fra BP vil være den næste model i rækken.
Modellen forventes i løbet af marts /april.




Til 2011-nyt 1. halvår.
Til top

www.DANSKmodel.dk




Opdateret d. 30.11.2012