NYT i forretningerne
20. december 2018 |
LOKOMOTIVET kører i remisen... Efter 35 år samt 134 numre med "TIDSSKRIFT OM MODEL-JERNBANER" (nr. 1 - 28) og senere "TIDSSKRIFT OM DANSKE JERNBANER I VIRKELIGHED OG MODEL" (nr. 29 - 134) er det nu endegyldigt slut med dette tidsskrift.
Det seneste og altså sidste blad er kommet på gaden i begyndelsen af december, og hermed er tidsskriftet 'kørt i remisen' - i den virkelige verden sendt til ophugning.
Det er med stor tristhed, at denne nyhed er blevet modtaget hos mange mj'ere, for INTET blad / tidsskrift har givet mj'erne så megen viden om danske jernbaneforhold samt fortalt om små og store nyheder til de mange danske anlæg som LOKOMOTIVET.
LOKOMOTIVETs forlag fortsætter med bogudgivelser og i 2. kvartal 2019 kommer bogen "DSB post- og rejsegodsvogne 1945 - 1969".
Igennem mange år har LOKOMOTIVETs forlag lavet særskrifter (som de hed i begyndelsen) og bøger om et tema. I denne oversigt over dansk modeljernbaneliteratur finder du også en hel del værker fra LOKOMOTIVETs forlag (disse er svære at finde i dag og ses kun sjældent til salg).
BEMÆRK: Henvisningerne til biblioteket virker IKKE mere.
|
10. december 2018 |
En (måske) lidt overset nyhed... Et mindre oplag af MY 1201 og 1202 skulle efter planerne have været på markedet i begyndelsen af november, men pga. tekniske udfordringer hos den kinesiske producent er modellerne først kommet på markedet i slutningen af november. Initiativtager til dette genoptryk af modellerne fra Heljan er Tog og Tekno Vest.
Mere om modellerne kan findes den 12. februar. |
10. november 2018 |
DSB motorvogn fra hobby trade.. Modellerne af DSB motorvognen litra ML er så småt begyndt at komme ud til forhandlerne.
I denne omgang er der kun tale om DC modellerne - AC modellerne forventes til januar - og de er kommet med 4 driftsnumre.
Modellerne kan købes hos din lokale forhandler og/eller hos DWA Hobby.
|
2. december 2018 |
McK® ruller derudad... Firmaet fortsætter strømmen af danske modeller i et hæsblæsende tempo, og man forventer de første litra MX 1044 i den kommende uge - yderligere 3 driftsnumre er på vej og omkring årskiftet forventes de resterende 5 driftsnumre.
I november var der lidt kritik af prøvemodellen af litra AL, og efter nogle værktøjsrettelser skulle denne model nu blive fremstillet omkring marts måned. På samme tidspunkt vil der blive fremstillet 3 litra AC, og umiddelbart derefter går man i gang med 2 nye MR tog.
I foråret gik F 2010 aps konkurs og diverse værktøjer og forme - der blev benyttet til fremstilling af Hobbytrade modeller - er i efteråret blevet købt af firmaet bag McK®.
En stor del af værktøjerne vil blive skrottet, mens et mindre antal vil blive benyttet til fremstilling af OEM modeller for andre producenter. På kun ganske få værktøjer vil der blive foretaget en opdatering til brug for fremtidige McK® modeller - i første omgang litra F samt dobbeltdækkervogne.
|
29. november 2018 |
Spændende nye modeller fra Heljan...
HELJAN har ikke glemt det danske marked, og man har således lige sluppet en nyhed ud om en serie modeller af postvognen litra DA. Med forventet ankomst i 2. kvartal 2019 skulle der således komme 6 forskellige DSB udgaver samt 3 privatbane udgaver (2 stk. "LOLLANDSBANEN" og 1 stk. "HFHJ").
De enkelte modeller vil blive fremstillet i et oplag på 150 stk., så måske skal man allerede nu overveje at reservere sin 'ønske'model hos forhandleren.
På youtube har HELJAN lagt en lille video med en prototype af postvognen.
Videoen ligger her. BEMÆRK venligst, at den viste model på video'en er en prototype, hvor det deco mæssigt ikke er 100% godkendt....men det er tæt på.
Udover de 9 "Heljan"-modeller til samtlige forretninger vil der komme følgende modeller:
Katl. 3002 litra DA 5022 og katl. 3009 litra DA 3009 samt katl. 3005 litra DA OHJ P 247. Kun hos RC KONGEN
Katl. 3012 litra DA tjenestevogn 708 kun hos Hobbykæden og RC KONGEN.
HELJAN vil i begyndelsen af 2. kvartal 2019 - måske endda tidligere - løfte sløret for endnu et par H0 nyheder.
x-x-x
Iforb. med nyheden om postvognen litra DA har HELJAN skrevet følgende om modellen: "Modellen er konstrueret ud fra tilgængelige fotos og hovedtegninger. Detaljerne er valgt så modellen passer til de seneste serier af DA-vogne med fem tagventiler, delt vindue i pakrummet mv. Forbilledet blev i nogen grad moderniseret og visse vogne fik nye tagventiler af ”kuck-kuck”-typen. En enkelt vogn fik torpedo-tagventiler. For DSB-udgaverne er det typisk at påskrifterne ofte blev lidt tilfældigt placeret. I det omfang det har været muligt er litrering mv placeret ud fra billeder, hvorfor positionerne varierer ganske meget."
|
24. november 2018 |
Forretning lukker pr. 1/12... Det var kun i en meget kort tid - 3 måneder - at Vejlesens Hobby havde forretning i Erritsø i de samme lokaler som DWA Hobby.
Hejlesens Hobby har sidste åbningsdag lørdag den 1. december som selvstændig forretning, og forretningen vil fremover være en del af DWA Hobby.
Hejle vil blive savnet af mange mj'ere for sit altid gode humør samt varelager med bl.a. mange sjove og spændende ting. |
8. november 2018 |
MX / MY reservedele...
Hvis din MX eller MY fra HELJAN skulle have behov for nogle nye dele, så kan din forhamndler sikkert hjælpe dig med de viste reservedele. |
8. november 2018 |
Hobbymessen i weekenden... På den i weekenden afholdte HOBBYMESSE i Rødovre Hallen var der rundt om i hallen nogle nyheder. Skønt jeg er i hallen fra fredag eftermiddag, så får jeg pga. andre gøremål sjældent set alle standene, men lidt fik jeg da fat i.
Dekas
På standen hos Dekas
blev bl.a. en prøve på den kommende litra AL fra McK vist.
EpokeModeller
EpokeModeller havde bl.a. en serie nye bilmodeller med til de hungrende mj'ere - den ene (Falck tankbilen) er nu midlertidig udsolgt.
Heljan
Hos HELJAN havde man en prøve på den kommende MAK stående.
Lokomotivet forventes i løbet af 1. kvartal 2019 udsendt i 4 privatbaneudgaver.
Herligt at en dansk producent kaster sig over et nylonstrueret stykke trækkraft !
(Hobbytrade) DWA hobby
Hobbytrade har været igennem en omorganisering og produkterne vil fremover findes som DWA hobby
På messen præsenterede firmaet bl.a. de nye og opdaterede MZ IV på standen.
Der har sikkert været flere nyheder rundt om på messen, og nogle af modellerne / nyhederne har måske været vist tidligere.
|
1. november 2018 |
Dansk producent lukker... NORDIC SCALEMODELS som især har gjort det i danske modelbiler i str. H0 og også havde planer om en sporvogn er desværre lukket. De spændende projekter videreføres af EpokeModeller (som også har lageret af de tidligere udgivne modeller). Modellerne fra NORDIC SCALEMODELS kan også stadig findes rundt om hos landets forhandlere.
EpokeModeller - der igennem årene har givet mj'erne mange spændende modeller - møder op på weekendens HOBBYMESSE i Rødovre Hallen med en række spændende nye modeller. |
28. september 2018 |
Et par nyheder fra september... Brawa Fra dette firma er der kommet en selvtømmende godsvogn litra UDS-V
Hobbytrade
FC og FE
|
28. september 2018 |
Tja, hvad skal man egentlig sige... I sit vinterprogram har Roco en dansk godsvogn med under katalonummeret 76710.
Trykket på den færdige model bliver sikkert meget pænt, men basismodellen på fotomontagen er en rimelig dårlig model af en MAYO-vogn - disse er lavet i langt bedre udgaver af andre producenter (og jeg tænker IKKE på Märklin og Piko).
Hvis Roco absolut vil udsende en Mayo-vogn med det påtrykt, så burde man vel også kunne finde en mere velegnet basismodel !.
Sådan så en ef Mayovognene ud i 1990'erne
|
28. september 2018 |
Så kom MZ IV fra Hobbytrade... Det tog sin tid - meget lang tid - men nu har hobby trade endelig fået sine MZ IV'ere på markedet.
Der er tale om 3 nye modeller: DSB MZ 1454 og 1456 Baneservice TYR ex MZ 1448 DB Schenker ex MZ 1457 og 1459. |
25. august 2018 |
Som tiden dog går... I weekenden den 1. & 2. september fejre Helle og Jan, at de overtog forretningen Felderbanen i 1998. I anledning af 20-året vil ske en hel del i forretningen, hvor man i denne weekend har besøg af flere leverandører, gode tilbud i forretningen samt lidt godt til ganen. |
25. juli 2018 |
Togforretning lukker... Lørdag den 28. og søndag den 29. juli holder Spor23.dk / Taastrup Togkælder "sommer udsalg" iforb. med lukningen af forretningen.
Det er absolust sidste chance for at få del i resterne og gøre en god handel i lokalerne på Rugvænget 23. Bemærk: Der er kun åbent imellem kl. 11 - 12 begge dage. |
2. juli 2018 |
DSB MY 1132... Lige inden sommeferien kom den seneste model af DSB litra MY fra Märklin på markedet.
Der er tale om en vinrød MY'er med driftsnummeret 1132, og modellen har mfx+, lyd, lysskift 3 hvide / 2 røde samt en del digitale funktioner.
Info: Felderbanen. |
29. juni 2018 |
Så kom den, DSB litra Q...
Den af mange mj'ere med spænding ventede DSB litra Q fra McK® kan godt begynde at finde sparegrisen frem, for de første modeller - ankommet i et mindre oplag - er netop blevet præsenteret. I denne omgang er det et meget lille antal og kun litra Q 342 i DC m/lyd.
I løbet af ca. 2 uger forventes der flere modeller samt også med andre driftsnumre.
Tillykke til McK® med denne flotte model med mange lækre detaljer.
KLIK på billedet tv. for et stort billede af denne skønne model af et DSB damplokomotv.
Info: Felderbanen. |
18. juni 2018 |
Tog og Tekno er flyttet... Tog og Tekno har holdt flyttedag og er flyttet nærmere mod Kronborg (i lokalerne på havnen hvor der tidligere var museum). Nyt i forretningen er en serie danske taxa'er fra Brekina - Volvo 145, Peugot 504 og 2 stk. MB 450. |
18. juni 2018 |
"90 år diesel"... I det stille har hobby trade sendt et togsæt på markedet i begyndelsen af juni måned.
Sættet består af 1 stk. DSB litra MT samt 3 vogne, og dette sæt er kun fremstillet i et yderst begrænset oplag; kun 100 stk.
Dette sæt er selvfølgelig udsolgt fra producenten.
Info: Kystbanen.
|
25. marts 2018 |
Flere Y-tog er klar... Tog og Tekno Vest er i fuld gang med at udlevere forretningens særproduktion til landets forretninger samt de forudbestilte eksemplarer til mj'erne.
Der er tale om en model af HHGB, og modellen er fremstillet i det sædvanlige begrænsede oplag.
DC udgaverne er allerede udsolgt, og der er kun få eksemplarer tilbage af AC udgaven.
|
24. marts 2018 |
Blå blink til modelbanen... NORDIC SCALEMODELS har netop udsendt et par ambulancer.
Der er tale om 2 meget flotte modeller af Københavns Brandvæsen Ambulance og Sygetransport. Modellerne findes i et meget begrænset oplag, og de kan købes hos CMT hobby.
|
23. marts 2018 |
N-maskine fra Roco... I begyndelsen af måneden kom den seneste udgave af en DSB litra N på markedet. Modellen er litreret N 203 - se den 21. januar.
|
|
Nok et Y-tog er ankommet... I serie af Y-tog fra Heljan er udgaven fra Lollandsbanen netop landet i Danmark. |
12. februar 2018 |
DSB MY 1201 og 1202... Så er det atter muligt at anskaffe sig en model af de danskbyggede MY'ere.
Tog og Tekno Vest Aps. har fået sat en produktion i gang hos HELJAN. Der er tale om et genoptryk af de specielle MY lokomotiver, og de forventes på markedet i løbet af 3. kvartal.
Da de to modeller hver kun vil blive fremstillet i 150 eksemplarer, så skal du nok ikke vente alt for længe med at bestille. Modellerne er uden lyd, og de vil komme til AC og DC med en ESU 4 dekoder.
Hvis man vil vide yderligere om modellen, så kan jeg anbefale at læse den gennem-gang Vagn Holstein lavede i "banen" nr. 85.
|
31. januar 2018 |
EpokeModeller producerer fremover kun til str. H0... EpokeModeller dropper produktionen af modeller til spor 1 og 0 samt str. N og TT, da man fremover vil koncentrere kræfterne om modeller til str. H0.
Firmaet har netop offentliggjort 2018 nyhederne.
De danske køretøjer ser spændende ud og er en blanding af nyudvikling, forbedrede modeller, genoptryk samt en ny variant.
Nyhedsbladet er med tysk tekst. |
31. januar 2018 |
Hobbytrade 2018 nyheder... Fra hobby trade er der kommet et katalog for 2018.
Kataloget er på 16 sider og indeholder bl.a. et genoptryk af DSB litra MZ IV med nogle nye driftsnumre.
Kataloget er med tysk tekst. |
31. januar 2018 |
Nye modeller fra McK... McK® har fået en serie lokomotiver hjem. Der er tale om DSB litra ME 1528 (rød), 1535 (rød/sort) samt 1517 og 1532 (blå).
Samlige udgaver af litra Lgns og Lgs er også ankommet samt 2 containersæt. |
31. januar 2018 |
Ølvogne fra Märlin... Fra Märklin er ølvognssætte med 2 stk Tuborgvogne m/hat kommet på markedet.
Sættet har katl.nr. 48777 og der følger 3 figursæt med så man har starten til sin egen lille oktoberfest.
De 2 ølvogne har driftsnr. ZB 99603 og ZB 99608.
|
21. januar 2018 |
Kommende danske nyheder...
BRAWA
Fra dette firma kan følgende 4 modeller forventes i løbet af året.
Katl. nr. 49720 DSB litra IE 18 791 Kølevogn. Forventet i 3. kvartal.
Katl. nr. 49306 DSB litra Z 508 060 Krukkevogn. Forventet i 4. kvartal.
Denne model er igennem årene udkommet i adskillige udgave.
Katl. nr. 48856 DSB litra ZE 502 282 ESSO tankvogn. Forventet i 2. kvartal.
Katl. nr. 49515 DSB litra Uds-v 21 86 574 0 293-7 Selvtømmende. Forventet i 3. kvartal.
Driftsnummeret passer til en litra Tdgs.
Märklin
Fra dette firma forventes følgende modeller i løbet af året.
Katl. nr. 30472 *) DSB litra N 204 Damplokomotiv. Forventet i ?. kvartal.
"Genoptryk" af 1960'er modellen. Der er tale om en model opdateret med en Mfx-dekoder. MEN, det ligner mest en BR 44 overdel uden den kendte "havebænk".
*) Sælges i dobbeltpakning med en DB litra BR 44.
Katl. nr. 46055 DSB litra P Åben godsvogn. Forventet i ?. kvartal.
Med indsats med ægte kul. 5-vognssæt.
Katl. nr. 37026 DSB litra T 297 Damplokomotiv. Forventet i ?. kvartal.
Med Mfx-dekoder samt mange lyde.
PIKO
Se omtalen fra 29. december 2017.
ROCO
Fra dette firma forventes følgende nyheder.
Katl. nr. 72144/72145/78145 DSB litra N 201 (?) Damplokomotiv. Forventet i ? kvartal.
xx145 er med PluX16 samt "Henning Sound". Kræver R2.
Katl. nr. 67608 DSB litra ZE ??? ??? ESSO tankvogn. Forventet ? kvartal.
Forhåbentlig er der 2 hjemsteds-plader på den endelige model.
Katl. nr. 76125 DSB litra E Åben godsvogn. Forventet ? kvartal.
2-vognssæt.
Katl. nr. 76896 DSB litra Gs Lukket godsvogn. Forventet ? kvartal.
|
Til 2017-nyt. Til top
www.DANSKmodel.dk
|