Analysen over danske Skala N kørere startede den 1. november og løber indtil den 31. december 2003. Analysen er et samarbejde mellem DANSKmodel.dk og Skala-N.dk, og vi har til anaysen valgt at benytte Internettet til indsamling af data fra landets Skala N kørere. Vi er godt klar over, at skønt Internettet er et meget benyttet medie blandt danske mj'ere, så findes der også mange mj'ere som aldrig benytter dette medie. For at komme i kontakt med så mange Skala N kørere som muligt, så har vi derfor også fremstillet nogle små A5 folder til uddeling på bytte- / legetøjsmarkeder (f.eks. Frederiksbergmarkedet), udstillingen i Fredericia samt til interesserede forretninger. Vi har desuden lavet en PDF-fil med analysens spørgsmål, og vi håber, at mj'ere der har kendskab til Skala N kørere blandt familien, klubmedlemmer, kollegaer, venner etc. vil printe analysen ud og give denne videre til førnævnte. Ved at klikke åbnes PDF-filen (kræver at du har Acrobat reader installeret på din pc) på ialt 6 sider, og den kan derefter printes ud på en lokal printer. Vi håber, at rigtig mange mj'ere vil benytte denne PDF-fil og derved være med til at gøre analysen så repræsentativ som overhovedet mulig. Vi takker for hjælpen. Med modelbanhilsen Lars Lindhard & Torben Ziegler. Skala-N.dk / DANSKmodel.dk |