Bøger og opslagsværker igennem årene

Opdateret d. 12.1.2012



Starten
Det var egentlig lidt af et tilfælde, at jeg begyndte at lave opslagsværker om dansk modeltog.

Som medlem af redaktionsudvalget i Modelbaneforeningen "VESTEGNEN" i begyndelsen af 1980'erne, manglede jeg - i forbindelse med mine artikler om danske modeller og deres forbilleder - en samlet oversigt over hvilke danske modeller man kunne købe i forretningerne.
Det var der åbenbart ikke andre end mig selv der gjorde, for der fandtes ingen oversigt over de på det tidspunkt eksisterende 'DSB'-modeller, og der var da ellers kommet nogle stykker igennem årene.

Årsagen til den manglende liste var nok ganske enkel: Ingen andre var formentlig 'gale' nok til at gå igang med et sådant projekt.


Den første oversigt fra 1984 0blev lavet på en mainframe og var ret så primitiv.


Da jeg i 1986 kom i nærheden af et tekstbehandlingsanlæg, blev dette starten til bogen fra 1987.

Bogen
På det tidspunkt læste jeg de tyske modelbaneblade, og i et nummer af "eisenbahn magazin" dukkeder der pludselig en oversigt op over skandinaviske modeller. Denne liste var lavet af en tysker og var den første samlede oversigt over bl.a. danske modeller - troede han !

Jeg var egentlig ikke samler, men jeg havde da fra tid til anden købt nogle danske modeller, og da jeg opdagede, at jeg havde en hel del modeller i min nærhed som IKKE var nævnt i tyskerens oversigt, tja så ændredes min hverdag vist ret så kraftigt - fra den dag var jeg både samler og listeskriver :o)

Bemærk
Fra februar 2009 har du også kunnet læse bogen eller søge efter modeller i denne.
Det kan du gøre ved at klikke
HER .

 

Fra 1994 har jeg lavet opslagsværket

DANSK i model


Værket er opdelt i 4 hovedafsnit:
- Trækkraft
- Bagage-/Person- & Sovevogne
- Godsvogne
- Private godsvogne.

Indenfor hver af disse afsnit er Industri- og Småserie modellerne opstillet efter litra.
For hver enkelt model fremgår følgende:

Epoke, driftsnummer, producent, størrelse samt Industri- eller Småseriemodel, katalognr., årstal for modellen samt evt. bemærkninger.

I den første udgave var tillæget et supplement til bogen "fra 40'erne til 80'erne (udkom i 1987) - dvs. en opdatering af modellerne fra de enkelte producenter. Desuden en kort historie om samtlige producenter af danske modeller.
A4, 92 sider, kr. 100,-. UDSOLGT

Bemærk
Fra februar 2009 har du også kunnet læse bogen eller søge efter modeller i denne.
Det kan du gøre ved at klikke
HER .










2. udgaven fra 1996 bestod væsentlig af en del udskiftninger af billederne samt et tillæg med modellerne fra den først danske producent i str. H0 - DSB 1:87 SPOR 00 i anledning af 50 året for denne produktion.
A4, 80 sider, kr. 100,-. UDSOLGT

Bemærk
Fra februar 2009 har du også kunnet læse bogen eller søge efter modeller i denne.
Det kan du gøre ved at klikke
HER .
3. udgaven fra foråret 1998 var forsynet med endnu flere billeder af modellerne.
Tillægget var selvfølgelig 9 sider med mange skærmbilleder fra CD-ROM'en "DANSKE ølvogne i model".
A4, 80 sider, kr. 125,-. UDSOLGT










4. udgaven fra november 1999 gennemgik - pga. tidnød - desværre ikke de store forandringer. Det blev blot til en opdatering af de nye modeller fra 1998 til august 1999 - i alt ca. 125 nye modeller.
Bemærk: Blev fremstillet i et meget begrænset oplag, og var derfor kun til salg i 3 forretninger
A4, 66 sider, kr. 125,-. UDSOLGT
5. udgaven fra juli 2000 gennemgik ikke de store forandringer. Det blev til en opdatering af de nye modeller fra efteråret 1999 indtil juni 2000 samt en del finjusteringer.
Bemærk: Som noget nyt var der indledt et samarbejde med en forretning og dette indebar, at forretningen stod for tryk samt distribuering/salg af denne udgave.
A4, 76 sider, opr. tz-pris kr. 149,-.

Liliput

DANSKE modeller i str. H0 fra Liliput

En af de store producenter af danske modeller igennem tiderne er østrigske "Liliput", og modellerne blev straks fra starten i 1960'erne højt skattet af danske mj'ere.

Bogen giver på sine 50 farvesider et samlet overblik over de mange modeller samt modelvarianter igennem årene - fra de første modeller i 1964 til den seneste i 2002.
Et absolut MUST for samleren af disse modeller samt for den interesserede mj'ere som ønsker et overblik over de mange modeller.

Pris: 149,-
A4, 50 sider, farve.
Udkom i december 2001.

Kan købes hos:
Taastrup Togkælder (nu SPOR23)
TOG & TEKNO
T.Z. - send mail for pris


Se smagsprøver fra bogen HER 233 Kb





Märklin

DANSKE lokomotiver og vogne i str. H0 fra märklin - 1964 - 2001

Denne bog giver for første gang et samlet overblik over de mange danske modeller fra Märklin igennem årene, og de er med alle sammen:

  • Modellerne fra det ordinære katalog
  • FANTASY-modellerne
  • Reklamemodellerne
  • Særmodellerne fra Märklin
  • Særmodellerne fra forretningerne mv.

    Bogen giver på sine 66 farvesider et samlet overblik over de mange modeller samt modelvarianter igennem årene.
    Et absolut MUST for samleren af Märklin's danske modeller samt for den interesserede mj'ere som ønsker et overblik over de mange modeller.

    Pris: 149,- UDSOLGT
    A4, 66 sider, farve.
    Udkom i januar 2002.

    Kan købes hos:
    Taastrup Togkælder (nu SPOR23)
    TOG & TEKNO


  • Se smagsprøver fra bogen HER 268 Kb

    HELJAN

    1957 - 2007
    - 50 år med danske modelhuse

    Dette hæfte giver nutidige mj'ere et overblik over de tidligste danske modeller fra HELJAN bl.a.

  • De første modeller udført i pap.
  • Modeller som ikke findes i kataloger.
  • Modeller i metal.
  • De første modeller i plastik.
  • Eksempler på gamle annoncer, byggevejledninger mv.

    Hæftet giver på sine 44 farvesider et helt unik indblik i de tidligste modelhuse - fra de charmerende modelhuse i pap til de tidligste modeller i plastik.
    For mj'ere med interesse i HELJAN et absolut MUST.

    Pris: 100,-

    A4, 44 sider incl. omslag i karton, digitaltryk i farver.
    Udkom i april 2007 i et begrænset oplag.

    Kan købes hos:
    Taastrup Togkælder
    TOG & TEKNO
    T.Z. - send mail for pris


  • Se smagsprøver fra bogen HER 675 Kb
    (pt. et noget sløret scan som vil blive udskiftet)

    Märklin

    DANSKE modeller fra märklin - 1964 - 2008

    Denne bog er en opdatering af 2001-udgaven samt en masse spændende nyt - se indholdsfortegnelsen i smags-prøven.

    Bogen giver på sine 76 farvesider et samlet overblik over de mange modeller samt modelvarianter igennem årene.
    Et absolut MUST for samleren af Märklin's danske modeller samt for den interesserede mj'ere som ønsker et overblik over de mange modeller.

    Pris: 150,-
    A4, 76 sider, farve.
    Udkom i April + september 2008.

    Kan købes hos:
    Samlerbørsen, Rødovre.
    Spor23, Taastrup.
    TOG & TEKNO, Aalborg.
    T.Z. - send mail for pris


    Se smagsprøver fra bogen HER 268 Kb

    1/3-2009
    Der er lavet et supplement til bogen som du kan se / downloade HER.




    Til top

    KLIK her for at komme til forsiden.

    www.DANSKmodel.dk