BEMÆRK: Denne modelanmeldelse er fra maj 2009 !
|
DSB litra EA 3001
- i str. H0 fra MG-Togmodelle.dk
De fleste af billederne er KLIK-bare. |
Når en ny dansk model kommer på markedet så er det altid med en vis form for spænding. Især hvis modellen kommer fra een af de danske producenter, for her har man kunnet følge modellen fra planlægningsstadiet (stort set), og nu har man så den færdige model i hånden.
|
Førsteindtrykket af en model er meget vigtigt, og det er lykkedes for A.C.M.E. / MG-Togmodelle.dk at løse denne svære opgave meget flot. Modellen ligger godt beskyttet i en solid emballage. |
Når låget er 'løftet af'. er det første man støder på en lille betjenings-vejledning på 4 sprog. Husk nu at læse denne, især om tilkørsel af modellen.
|
|
|
Under betjeningsvejledningen ligger der er reserve-delsliste samt en tegning af modellen. Denne tegning viser smørresteder, placeringen af hæfteringe samt div. løsdele, omskifter til strøm fra skinne eller pantograf, fra 3- til 2-lys samt dekoderens montering mv. - alt i alt en meget flot oversigt. |
Nu er vi tæt på modellen, men inden da skal der lige fjernes et beskyttende stykke skum. |
|
|
Så er vi der og modellen kan nu løftes ud ved at tage i plastikken omkring modellen. |
Modellen er en "ready to run"-model, så i princippet kan man tage modellen i brug straks ved hjemkomsten / modtagelsen uden yderligere tiltag.
HUSK dog tilkøring iflg. betjeningsvejledningen.
Modellen er ved leveringen monteret med diverse løsdele, så du skal ikke til at montere vinduesviskere etc.
Nå jo, i den ene ende er modellen forsynet med lukket plov samt koblingsimitation mv., så du skal da lige montere en kobling i den anden ende.
En lille pose med løsdele - koblinger, hæfteringe, frontskørt mv. - er vedlagt i emballagen.
Så ud af emballagen, op på skinnerne, drej på knappen og modellen kører.
|
DSB litra EA 3001 fra MG-Togmodelle.dk.
|
Testmodellen var til DC, så en prøvebane bestående af Profi-skinner fra Fleischmann blev 'rigget' sammen, og denne blev benyttet til en grundig test af modellen.
Selv efter at have 'tæsket rundt' med modellen i et par timer, så føltes denne på ingen måde varm.
Mange mj'ere vil formentlig finde et "Måle- og datablad" på en model lige lovlig "nørdet", så jeg har sprunget dette over i denne test. Dog bringer jeg det væsentlige nedenfor:
Hastighed ved |
med tom maskine *) |
4V |
23 km/t |
14V |
129 km/t |
16V |
182 km/t |
Max. hastighed forbilledet |
175 km/t
|
*) Målingerne er foretaget med en "HSV" test-transformator. Tilkøring af modellen samt målingerne er foretaget på en rulleprøvestand.
MEN, lad os nu lige kigge lidt på nogle af modellens detaljer.
|
Påtrykkene er flotte og skarpe. |
Boggiernes vitale dele er kapslet helt ind, og modellen er forsynet med et firmanavn på disse; "A.C.M.E.". |
|
|
Flotte detaljer på taget. |
Flotte detaljer på fronterne. |
|
|
Også deltaljerne på undervognen er flotte og gennem-førte. |
En ganske flot pantogtraf.
BEMÆRK: Fungerende pantograf må kun benyttes ved analog kørsel.
Man havde oprindelig planlagt at benytte en pantograf fra en anden producent, men af flere årsager endte man op med selv at lade en pantograf fremstille til modellen. |
|
|
Malet færdigmeldeblink.
Man var ude i overvejelser om at lave et fungerende færdigmeldeblink, men denne idé 'faldt' pga. manglende plads i bodyen. |
Modellen er med lysskift og har et meget flot og skarpt hvidt lys. En god deltaljer er, at man kan slå toplanternerne fra individuelt ved at flytte en lille dip / kontakt på printet.
Her er toppen løftet af, således at man kan se lysdiodene.
Her ses frontlyset. |
|
|
Her ses slutlyset. |
Her et kig på printet hvor man kan se hullet til højtaler samt de forskellige kontakter - bl.a. SW2 til lyset og SW1 til strøm fra skinne eller pantograf.
Der er monteret en dekoder for at kunne testkøre modellen til videooptagelse på anlægget hos "MoMoLo".
|
Modellen er prøvekørt på anlægget hos "MoMoLo", og i den forbindelse skal jeg da lige nævne 3 ting: |
1) Vi har IKKE køreledning, så derfor kører modellen med nedsåede pantografer.
2) Der blev IKKE monteret en kobling på modellen, så derfor køres der med en 'tom' maskine.
Pga. den kraftfulde motor samt hæfteringe på 2 aksler skønnes modellen at overskud nok til uden problemer at køre store godstog såvel som til styrevognskørsel.
3) Motoren 'knurre' på nogle af optagelserne, men da modellen kører ganske tæt forbi video-kameraet / mikrofonen, så vil alle modeller 'knurre' ! |
KLIK på billedet for at starte videoen. |
DSB litra EA
|
3001 - planlagt m/flere driftsnumre |
Skala |
1:87 H0 |
Overdel |
plast |
Underdel |
metal |
Strømoptag |
8 hjul |
Spænding |
12V DC |
Motor |
5-polet Mashima |
Lys
|
Retningsbestemt kørelys med hvidt / rødt lysskift |
Digital tilslutning |
ja, NEM 652
|
Antal aksler |
4 - træk på alle |
Min. radius
|
35,6 (Fleischmann R1) Med kortkobling 42,0 (R2) |
Vægt
|
470 gram - taget direkte ud af emballagen |
L.o.p
|
22,2cm - forbilledet 19,38m
|
Bemærkning:
|
Modellen er indtil nu kun udkommet til analog DC og AC. Modellen vil senere komme til DCC-loksound og AC-loksound.
Modellen forventes i løbet af året som litra EA 3002, 3004 samt 3022 i rød / sort. Endvidere som litra EA 3007 i blåt design. |
Alt i alt kan A.C.M.E og MG-Togmodelle.dk være yderst tilfredse med produktet. Det er en meget veldetaljeret samt ikke mindst velkørende model.
Er der slet ikke nogle minusser ved EA 3001 ?
Jo, hvis man skal tro på en nylig debat i en nyhedsgruppe, så skulle farven på taget ikke have været sort, men gråt.
Jeg har ikke noget personligt kendskab til et nyproduceret litra EA lokomotiv, så jeg har derfor ikke nogen holdning til om farven skal være sort eller grå.
Jeg har bladret en del billeder igennem (egne såvel som på Internettet), her gives ingen entydige svar på farven. Alt efter lys og vinkel gengives tagets farve i sort eller grå, så...........
Billedet af litra EA 3019 og 3020 er taget i 1996.
Forunderligt nok er man i diskussionsforløbet endnu ikke kommet frem til, at hvis taget skal være gråt, ja så skal farven på puffer samt undervogn også have en grålig tone ;o)
I virkelighedens verden, så skal et lokomotiv med sort tag nok ikke have været særlig mange gange igennem en vask eller have været udsat for vind og vejr, før glansen er gået af det sorte.
Informationer om forbilledet ?
Hvis du vil vide mere om litra EA 3001 i 1:1, så besøg www.jernbanen.dk. Her vil du kunne finde oplysninger om de enkelte EA lokomotivers livshistorie inkl. en hel del billeder.
Tidligere udsendte modeller af DSB litra EA.
Der er ikke tidligere blevet udsendt en Industri-model af litra EA, men igennem årene har lokomotivet nu alligevel været fremstillet som Småserie-model.
Den tidligst kendte er denne model fra 1983.
Den blev i sin tid solgt i POCH-hobby i Buddinge. Basismodellen var en BR 120.
Hos TIKØB HOBBY har man kunnet købe 2 byggesæt til en litra EA - begge med en BR 120 som basismodel.
Til top
www.DANSKmodel.dk
|