Dieseldage 2004
14. og 15. august
Danmarks Jernbanemuseum






Vejret var perfekt til dette dieseltræft, og for første gang var GM repræsentanterne fra de oprindelige 5 baneforvaltninger samlet - her ses DSB, SNCB, CFL, NSB & MAV.


Dette var bare weekenden hvor danske (samt europæiske og skandinaviske) dieselfreaks satte hinanden stævne på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

Og det blev uden tvivl et par skønne dage.
Selv var jeg tilstede med gode mj-venner om lørdagen, og da var bare (næsten) alt perfekt.

Skønne strampudsede maskiner, fed motorlyd samt horn i luften, masser af mennesker samt ikke mindst det hele krydret med dieselos.



KLIKbart billede

CFL

KLIKbart billede

SNCB

KLIKbart billede

DSB

KLIKbart billede

NSB

KLIKbart billede

MAV



NOHAB'en fra Ungarn var prydet med denne påskrift.

Når maskinen fra MAV overhovedet kunnet deltage i dette jubilæumstræf på museet, så skyldtes dette en indsats udover det sædvanlige fra en tysk GM-fream.
Klaus Korbacher havde hjemtaget et lån på 17.000 €, således at den ungarnske MY'er kunne deltage i træffet.

Og her er manden med de mange € 'i klemme' foran den ungarnske NOHAB.

I det store salgstelt var det muligt at donere et bidrag til nedbringelsen af Hr. Korbacher's gæld, og det var der rigtigt mange som havde gjort i form af en seddel eller to.
Et utroligt flot initiativ af en GM-freak, og mange af besøgende GM-freaks påskønnede initiativet.

Udover de 5 absolutte topstars så var der masser af andet GM-materiel tilstede på området.


















Når jeg i starten skrev at alt næsten var perfekt, tja så var der altså et par svipsere i arrangementet.
På et tidspunkt ville jeg se udstillingen på balkonen med modellerne af GM og EMD lokomotiver. Disse havde museet lånt til lejligheden hos diverse samlere (godt jeg ikke havde ydet et bidrag).

På sin vis en ganske intetsigende samling modeltog i diverse størrelse, stillet ganske pænt op på skinner i 5 montre med små skilte med navnet på ejermanden.
Intetsigende fordi der slet ingen sjæl var med i denne udstilling - ingen historie eller billeder af forbilledet, ingen forklaring på hvilke fabrikater samt tidspunkt - det var svært at se idéen i denne samling.

Men måske (?) overså jeg et og andet, for jeg opholdt mig kun i meget kort tid på balkonen grundet den kraftige dieselos som lå tæt over hele dette område.


Men bortset fra denne svipser, så var det en herlig dag på museet.

Til top

www.DANSKmodel.dk