Historien mv.LEGO modelbiler i 1:87Periode: 1955 - 70.Opdateret d. 15.2.2010
|
"LEGO" - som vel er mest kendt for sine byggeklodser - har også i en årrække fremstillet nogle meget fornemme modelbiler til modeltog. Æske fra 1955 til katl.nr. 1251 Lastbil.Og det er netop disse små modelbiler, som jeg vil omtale her. |
Denne 1/1-sidesannonce for den helt store nyhed for modeljernbanefolk kunne man se i programmet til "MODELBANE - UDSTILLING 1955" i Teknologisk Institut. |
Kendetegn / mærke:Generelt er alle modellerne mærket i bunden med det karakteristiske logo.Men ellers kan modelbilerne fra "LEGO" som regel spottes på lang afstand pga. de blanke stålhjul. |
|
Emballage:Igennem perioden er der blevet benyttet flere former for emballage.I den tidlige periode - hvor man kaldte det for "LEGO mursten" "System i leg" - var de forskellige modeller tegnet på emballagens sider (og desuden var denne også udsmykket med en tegning af den lille "ESSO"- eller "LEGO"-fyr). På æskerne til tilbehøret findes der billeder af børn samt også ofte en politibetjent - sidstnævnte skal ses i lyset af, at man lancerede systemet som færdselsbelærende. Ved fremkomsten af VW personbilen kan denne købes 'løst' (katl. nr. 1260) eller i en lille plastbox (katl. nr. 1261) - plastboxen fungerede som udstillingsvindue når den indgik i en bygning. Omkring 1964 - i forbindelse med indførelsen af den nye lastbilserie - kommer der en ny type papemballage. Denne emballage til lastbilerne kom-mer i 2 varianter. Den tidligste er uden et lille rundt hul på den ene side af emballagen. Senere kommer der et lille 'hul' (så man kan 'kigge' ind til modellen og se farven) i den ene side af emballagen. Ved personbilerne er 'hullet' erstattet med et meget større indkig til modellen. På æskerne er afbilledet knopperne fra de kendte byggeklodser. I en periode fra 1961 til 1964 leveres personbilerne endvidere i en lille plastgarage. Denne garage er beregnet på at kunne indbygges i det eksisterende byggeklodssystem. |
Æske fra 1955 til katl.nr. 1241. Trafikskilte 8 stk.Æske fra 1965 til katl.nr. 667 VW 1500.Æske fra 1966 til katl.nr. 649 Mercedes Benz LPS 322.Emballage fra 1962 i form af garage til katl.nr. 265 VW Karmann Ghia. |
Diverse:Da man i efteråret 1955 lancerer "LEGO Mursten System i Leg" er dette system udviklet i samarbejde med "Rådet for større Færdsels-sikkerhed".Et meget komplet sæt færdselsbelærende legetøj bestående af 1 byplan på en plastikdug (75 * 115cm), 8 forskellige biler, trafikanter (cyklister, motorcykler samt scootere), træer samt vejskilte. Systemet kan benyttes til leg alene, eller det kan kombineres med modeljernbaner i str. H0. De allertidligste modeller af "ESSO" lastbiler er uden 'glas' (formentlig en forserie som blev benyttet som reklame-modeller). Modellerne af VW 1200 (katl.nr. 1260) fra 1957 udsendes i 8 originale VW farver. I 1956 udsendes den første af en serie gaveæsker bestående af byggeklodser og en eller flere biler - det var katl. nr. 1310 "ESSO" servicestation. |
|
Omkring 1958/59 skifter man fra 4-cifrede katl.nr. til 3-cifrede. |
|
Størrelsen af bilerne:Personbilerne er fremstillet i str. 1:87 (H0) - dog er VW 'boblen' i str. 1:80, lastbilerne er fremstillet i str. 1:90 og de tidligste modeller af VW varevogn og kleinbus er fremstillet i str. 1:80.Modellerne er støbt i gennemfarvet plast, dog er VW personbilerne dels støbt i gennemfarvet plast, dels i støbt i genemfarvet plast + farvet lak og endelig støbt i klar plast + farvet lak. Pga. ovenstående findes disse folkevogne i utrolig mange farver. De tidligste modeller af lastbilerne krummer ofte pga. af spændinger i plastmaterialet, og da man fra begyndelsen af 1960'erne benytter ABS-plast, er man kommet over dette problem. Der findes flere varianter af personvognene og dette kan dels tilskrives udskiftning af værktøjerne, og dels produktion af modellerne i England og Tyskland. Der var formenlig også planer om fremstilling af modeller i Norge*), men det blev kun til nogle forsøg og en egentlig produktion kom ikke i gang. *) Norge havde i 1950'erne nogle meget strenge restriktioner i forbindelse med import af legetøj, og flere danske producenter - bl.a. Long og Tekno - fik enten sendt værktøjer og / eller løsdele til Norge for at få fremstillet modeller. |
|
I midten af 1950'erne var der 2 - 3 danske producenter af modelbiler til modeljernbane, og denne annonce har i årevis undret mig en anelse - et tilfælde eller ? På det tidspunkt var "PILOT" den førende danske producent af modelbiler med et meget bredt modelsortiment. |
Klikbart billede |
Internettet:GaryCarsUkendt 87thscale Staffan´s Toycar Museum Brickfetish LEGO 1:87 cars and buildings Miniland Brickshelf Gallery - jeroenvandorst's imponerende samling af LEGO HO 1:87 Vehicles - Brickipedia For blot at nævne nogle ganske få steder på Internettet. |
På Internettet findes der en del sider med informationer og billeder af modelbilerne fra Lego - nogle af disse sider er bedre end andre. Her er links til nogle af disse sider. |
Kilde: LEGETØJS-TIDENDE, Lego-Club Köln, Sammlerkatalog 2000 Teil I samt eget arkiv. |