NYT i forretningerne
Til 2007-nyt.
29. december 2008 |
Årets sidste danske nyhed... Årets danske nyheder fra Märklin skulle være 3 sæt - 1 sæt med 2 stk. litra My, 1 sæt bestående af 2 epoke III vognene litra Ca og Car samt 1 sæt bestående af 2 stk. epoke V vogne litra A og litra B.
Sættet med de 2 litra My er kommet for længe siden, og de 2 personvognssæt var ventet i løbet af november / december.
Netop ankommet i forretningerne er sættet med de 2 epoke V vogne - det har katl.nr. 42814 - mens sættet med epoke III vognene først forventes i begyndelsen af det nye år.
INFO: www.spor23.dk
|
20. december 2008 |
Trinbrættet m.fl. er lukket...
Det har summet med rygter i et stykke tid, og nu er det så blevet en realitet. Det er med lidt blandede følelser at meddelelsen om lukningen af Trinbrættet Århus samt Vejle kunne læses - se denne HER.
Dekretet fra Skifteretten i Aalborg kan du finde HER.
Det var forretninger som gennem mange år - især i 1990'erne - skabte meget nyt til danske mj'ere og var kendte over det ganske land.
Nye ejere, men vel især de nye tider gjorde det svært at drive de 2 forretninger.
Perron 4
Den 16. december er Perron 4 under konkurs-behandling af Skifteretten i Aalborg - se dette dekret HER.
|
17. december 2008 |
Julegodter fra HELJAN...
Hvis du ikke er til skinnebusser eller godsvogne, så kunne nogle nye personvogne måske være noget for dig ?
HELJAN har netop sendt en serie personvogne bestående af 4 stk. litra AV samt 1 stk. litra AVL på markedet.
Nogle rigtig flot-te (og savnede) modeller som med 1 til 2 stk. sammen men nogle litra CC vil give en rigtig flot stamme på mange anlæg.
INFO: www.spor23.dk
|
17. december 2008
Tilføjelse 20/12 |
Atter en dansk nyhed fra märklin...
Nye danske modeller er som regel forsinket, men denne grønne nyhed fra märklin er landet på markedet ca. 1 måned før beregnet.
Nok en gang har TOG & TEKNO været initiativtager til en dansk model fra märklin, og skønt det er en ret så farverig model, så er der ikke tale om en FANTASY-model.
Den overraskende julenyhed fra märklin er en BP containervogn. Ved en hurtig (meget hurtig) research er det ikke lykkedes for mig at finde oplysninger om vogntypen. MEN, på TOG & TEKNO's hjemmeside ses modellen fotograferet med et billede af et par 1:1 udgaver som baggrund, så..............
I modsætning til litra PU (som kun kan findes i 3 forretninger) så vil denne SÆR-model snart være at finde hos mange af landets mj-forhandlere.
Med de seneste tiltag fra TOG & TEKNO så vil der formentlig også fremover kunne forventes nogle spændende danske modeller fra märklin.
Når jeg via en hurtig research intet kunne finde om en containervogn fra BP skyldes dette, at en sådan aldrig har eksisteret. På fotografiet af 1:1 vognene er der tale om BP containere på DSB containerbærevogne - formentlig litra Lgmns.
Modellen er neutral mht. baneforvaltning samt driftsnummer. Der var planlagt en produktion af løse hjemstedsplader til modellen, men pga. uventet hurtig ankomst fra märklin nåede TOG & TEKNO desværre ikke at få sat disse i produktion.
|
17. december 2008 |
Skinnebusserne fra Scandia er kommet...
For knap et år siden meldte EpokeModeller ud, at man ville fremstille den blandt mj'ere længe savnede skinnebus fra Scandia.
Og nu er den så kommet på mar-kedet - ja dvs. DC-udgaverne har allerede været her i ca. 14 dage - men i disse dage skulle alle 23 varenumre være kommet ud til forretningerne.
Findes til 4 baneforvaltninger og kan leveres til DC, DCC, DCC m/lyd, AC digital samt AC digital m/lyd.
Hos EpokeModeller kan du finde en brochure med de forskellige udgaver inkl. priserne (vælg "Togmodeller" og søg derefter "Skinnebus Brochure" tv. på skærmbilledet).
Som noget nyt kan du nu også finde en "Skinnebus Vejledning" - meget udførlig.
På samme hjemmeside kan du finde en forhandlerliste.
Du kunne jo også smutte forbi din mj-forhandler og se modellerne :o)
Der er tidligere kommet udmeldinger fra 2 andre danske producenter om skinnebusser fra Scandia, men disse kommer næppe på markedet før sent i 2009 og / eller i 2010. Der skulle IKKE være tale om sammenfald af modeller, da der dels vil være tale om skinnebusser fra en anden serie eller andre baneforvaltninger.
|
13. december 2008 |
Salatfad til Olsen-banden... Hvis du allerede har de kendte figurer til Olsen-banden, Franz Jäger godsvognen, Bøffen's varevogn etc., tja så kan du vel næppe undvære et salatfad (politibil).
EpokeModeller har nu bragt et passende salatfad på markedet. Der er tale om den nok så velkendte Citroën HY varevogn - som i øvrigt også findes i model som brødbil.
|
27. november 2008 |
Forhandlersamarbejde bag dansk nyhed... Et samarbejde blandt 3 danske forretninger har ført til en spændende nyhed fra märklin.
Du kan læse om modellen HER. |
20. november 2008 |
Spændende nyheder hos HELJAN... Hos HELJAN har man netop fået nogle spændende nyheder på lageret.
Det drejer sig om følgende:
2 stk Cp-vogne litra CP
- katl. 5000 CP 3221
- katl. 5001 CP 2883
4 stk. åbne godsvogne litra PB
- katl. 4288 tjeneste-godsvogn
- katl. 4289 LJ PB 202
- katl. 4290 PB 10375
- katl. 4291 Elo
Den sidste nyhed
- katl. 89031 21,5m dansk drejeskive
Ovenstående tegninger er KLIK-bare og vil åbne en pdf-fil - denne kan øges til 800-1200% hvis du vil se nærmere på detaljerne.
Da de omtalte modeller kun er på lager i begrænset antal, så skal du nok snart afgive en evt. bestilling til din forhandler.
Og mens jeg er ved nye modeller fra HELJAN, så har Kystbanen fået fremstillet et mindre oplag af en gaveæske med et kystbanetog :o)
Gaveæsken indeholder 1 stk. MY 1158 (R/S), 1 stk. ABns samt 2 stk. Bn.
|
20. november 2008 |
Danske modelbiler i str. H0...
Indenfor ganske kort tid er der dukket flere danske modelbiler op hos forhandlere i det nordlige Jylland.
Hos Hobbykaeden kan man således præsentere nogle modeller fra Herpa. En skøn varevogn Ford FK 1000 med "Carlsberg" påtrykt (og hvem har mon ikke en eller flere ølvogne kørende på sit anlæg) samt en sættevogn påtrykt "BLUE WATER".
Hos TOG & TEKNO kan man præsentere en varevogn fra EPOCHE med påtrykket "Irma frugt" samt en Opel Kadett fra Brekina påtrykt "POLITI".
Hvor autentiske modellerne er må stå hen i det uvisse, men mon ikke de alligevel vil 'trille rundt' på mange danske anlæg.
|
7. november 2008 |
DSB litra E er kommet...
Den længe ventede model fra HELJAN af DSB litra E dukkede op i sidste uge.
På markedet kom GULD-modellen litra E 994 samt standard modellerne (u/lyd og u/røg) litra E 978 og E 980 - der ventes stadig på SJ litra F. En del tyder på, at det i første omgang kun er DC-udgaverne samt ganske få AC-udgaver, som er kommet på markedet i denne omgang.
Der er tale om en meget veldetaljeret model som nok skal blive værdsat på mange danske anlæg - se billeder samt videoer af litra E 994 HER.
Køreegenskaberne synes at svinge lidt, så det tilrådes at få prøvekørt modellen hos din forhandler.
|
28. oktober 2008 |
Mens alle venter på litra E...
Mens alle går og venter på at litra E dukker op, så har HELJAN for 10 dage siden lagt lidt nyt om Scandia-projektet - serie 1 skinnebussen - ud på hjemmesiden.
Der er tale om en serie tegninger af den kommende model. Mest interessant er vel nok kortet "Hvor kørte de ?" helt nede i bunden af informationerne.
Informationerne finder du på HELJAN's hjemmeside - kig i højre side under "Nyheder".
|
18. oktober 2008 |
Nok en serie godsvogne fra HELJAN... Med en mindre forsinkelse har HELJAN netop udsendt en serie godsvogne.
Det drejer sig om følgende:
4249 HD DSB Gkms 20 86 139
4253 HD DSB IAK 21197
4263 HD DSB FAF Gkms
4271 HD DSB IA 19 528
4272 HD DSB ZF 500 161
INFO: www.spor23.dk
|
17. oktober 2008 |
Volvo 210 i str. H0... Ventetiden på litra Ea har TOG & TEKNO udnyttet til at få fremstillet en nostalgisk bilmodel hos Brekina.
Denne Volvo 210 varevogn fra "Skousen" vil være en skøn lille perle på ethvert anlæg - også hvis man skulle bor øst for Storebælt.
Bemærk: Modellen er en prototype. Det endelige oplag skulle komme i løbet af november måned.
|
15. oktober 2008 |
Litra S tager form... Den første kørende model af litra S er kommet til Danmark, og det ser rigtigt godt ud.
Nu skal hobby trade i gang med at prøvekøre modellen samt foretage diverse finjusteringer.
|
10. oktober 2008 |
Flere MY'ere fra Märklin... Så skulle sættet - katl.nr. 37670 - fra Märklin med de 2 MY'ere m/lyd være ude i forretningerne.
Se nyhedsomtalen af dette sæt fra den 24. januar. |
7. oktober 2008 |
Juletilbud... Samtidig med at de første brune kager samt pebernødder er set i forretningerne kom der et juletilbud i postkassen. I 2009 er det 10 år siden hobby trade startede i modeltogsbranchen, og det vil man godt fejre med en serie gode fødselsdagspakker/-tilbud til mj'erne i løbet af 2009 - 10 pakker i løbet af året, og disse vil kun blive fremstillet i begrænset antal.
Allerede nu 'varmer' man op med et juletilbud som kan købes indtil 31. december eller så længe lager rækker. Der er tale om 4 pakker:
Et epoke III godstog
Et epoke III persontog
Et epoke IV godstog
Et epoke III sidebane persontog
og besparelsen ved køb af et af disse sæt er imellem kr. 1.080 og kr. 1.240.
|
Oktober 2008 |
Sammendrag... Hermed et lille sammendrag af nyheder mens jeg har nydt en skøn lang ferie langt fra Danmark.
EpokeModeller
har fremvist flere modeller - også kørende - af skinnebussen fra Scandia.
Desuden en ny signalpost med Vanløse som forbillede.
HELJAN's
har fremvist en næsten færdig model af DSB litra E og SJ litra F samt MS lyntoget.
hobby trade
har fremvist en prøvestøbning af litra S samt har offentliggjort planerne for det næste damplokomotiv - det bliver litra H.
Man har desuden haft en model af den snart på markedet kommende litra Mt kørende på en prøvestand.
Af fremviste vogne kan nævnes modeller af litra Ucs fra Lumino (i 2 udgaver), DSB stykgodsvognen litra Hbikks samt en svensk kølevogn litra H/Ibcos.
Tikøb Hobby
har fremvist en meget tidlig version af et byggesæt til en litra Hs.
Desuden overdel til AB5 fra Amagerbanen.
"IM-hobby" har sendt 2 nye farvestålende 'danske' reklamemodeller på markedet - begge har Märklin's standardkølevogn som basismodel.
|
28. august 2008 |
Styreprint til DSB dobbeltdækkervogne... hobbytrade har netop udsendt det længe ventede styreprint ud til forretningerne. Printet er pakket sammen med en ESU-funktions-dekoder, og der betales kun for dekoderen.
Hvis du kun kører analogt med dobbeltdækkervognene, så er der ingen grund til at anskaffe styreprintet / funktionsdekoderen. |
19. august 2008 |
Næste damplokomotiv fra hobby trade... Så behøver man ikke mere at gætte på efterfølgeren til litra D, da nyheden om denne endelig er sluppet ud. Efterfølgeren bliver litra S (som mange havde gættet samt ikke mindst håbet på) og man er så langt henne i fremstillingsprocessen, at man forventer at kunne fremvise en prototype på udstillingen i slutningen af måneden,
På firmaets hjemmeside - hobbytrade.dk - kan man nu se driftsnumre samt modeludførelser. |
31. juli 2008 |
Litra EA tager form... Det er efterhånden længe siden, at vi har hørt noget til EA-projektet fra MG-Togmodelle.dk, men sidst på sommeren dukkede der nogle billder af en prototype af lokomotivet op på TOG & TEKNO's hjemmeside. Bedømt ud fra disse billeder tyder det på en spændende model med god detaljering.
I slutningen af august måned - passer meget godt med DMJU-udstillingen - vil den endelige leveringstid for de enkelte modelller blive offentliggjort. |
19. juli 2008 |
Smånips til modelbanen... Midt i sommerperioden har EpokeModeller bragt en række spændende ting til modelbanen på markedet.
Der er tale om et par solide jyske heste, fører til perrontraktorerne, edikkekasser, sporskif-tekoste samt den fra reklamerne nok så vel-kendte "tørstige mand". |
18. juni 2008 |
Nye modeller af litra MZ... hobby trade har netop udsendt nogle nye modeller af litra MZ i serie I og II.
Af serie I modeller er der kommet MZ 1401 i den rød/sorte udførelse samt den grå/orange MZ 1408 fra Banestyrelsen.
Serie II modellen er TMZ 1419 i den grå udførelse som lokomotiv fra Stena.
INFO: www.spor23.dk
|
9. juni 2008 |
Dobbeltdækkere i model... Hvis man surfer lidt rundt på nettet, så kunne det tyde på at hobby trade har udleveret modellerne af DSB dobbeltdækkerne til forretningerne i sidste uge - firmaets hjemmeside er IKKE opdateret med denne nyhed, men prøv at besøge f.eks. Kystbanen eller Spor23 for yderligere informationer. |
8. maj 2008 |
Sukkervognene litra U... Sukkervognen DSB litra U er netop udkommet fra hobby trade. Modellen af litra U er kommet med 6 driftsnumre.
INFO: www.spor23.dk
|
8. maj 2008 |
Personvogne fra Märklin... I løbet af efteråret skulle der komme danske personvogne fra Märklin.
Der skulle komme 2 vognsæt m/2 vogne i hvert sæt.
INFO: www.spor23.dk
|
26. april 2008 |
HOBBYMESSE2008... På en yderst velbesøgt 1. dag på HOBBYMESSE2008 i Valbyhallen var det muligt at se nogle af de kommende danske nyheder.
Lysforholdene i hallen er ikke de bedste, og jeg tog blot nogle hurtige skud uden særlig megen finjustering - de efterfølgende billeder er også derefter :-<
Alle billederne fra HOBBYMESSE2008 er klikbare.
Hos HELJAN havde man en model af den med spænding ventede litra E kørende på en lille bane med 42cm radie - den vil formentlig også kunne køre på en 36cm radie.
Det var en nydelse at se modellen køre på den lille prøvebane, og det lover fantastisk godt for den kommende mo-del. Godt nok var det hvide lys i lanterne ret så kraftigt, men det bør være en mindre sag at få dette dæmpet, og DC udgaven gik ret så rolig i sporet.
Helhedsindtrykket var en rigtig lækker model.
På HELJAN's hjemmeside ligger der nogle meget bedre billeder af DSB litra E samt SJ litra F så slå et smut forbi denne.
Hos hobby trade var det muligt at komme tæt på flere 'ligeved'-nyheder som dobbeltdækkervogne, suk-kervogne samt litra MT i grøn samt i rød/sort.
Et besøg på hobby trade's hjemmeside vil lønne sig i form af nogle bedre billeder.
Også TOG & TEKNO havde en næsten udleveringsklar model med. Det var den norske kongevogne, som efter sigende skulle være udstyret med et varmt gulligt lys.
Der har sikkert været flere nyheder og 'næsten ligeved' modeller, men jeg kom lidt hurtigt rundt i hallen, så................ :-<
|
15. april 2008 |
Nye godsvogne fra HELJAN... Hvis ikke jeg tager meget fejl - og med 3 tilsendte mails gør jeg det næppe :o) - så skulle www.spor23.dk i Tåstrup nu have følgende dugfriske modeller fra HELJAN på lager:
4248 HD
4254 Hks-u Kødvogn
4256 KFK
4270 ZF Ørredtransport
Se evt. omtalen samt tegningerne af de 4 modeller - den findes under "7. januar 2008".
|
13. april 2008 |
HELJAN prøvekører litra E + F... På firmaets hjemmeside har HELJAN lagt en lille video med en prøvekørsel af en meget tidlig prototype på de kommende litra E og F.
Prototypen viser intet om de kommende modeller, og den er udelukkende fremstillet for at man kan teste trækkraften på de kommende modeller - med 14 vogne på krogen må trækkraften vist være passende for de fleste mj'ere. |
28. marts 2008
KLIKbart billede ---> |
Dansk epoke IV ølvogn fra Märklin... Ølvogne har altid været populære modeller på modelbanen, og nu er der kommet en vogn fra bryggeriet "Carlsberg" på markedet.
Der er tale om en særmodel i et begrænset oplag. Modellen er bestilt af TOG & TEKNO, men den kan købes i flere mj-forretinger landet over.
Et opslag på Jernbanen.dk fortæller at for-billedet er byg-get af "Scandia" i 1971 og omli-treret i 1980 til 44 86 231 1 294-4. Udrangeret i 1987 og solgt til OHJ.
Ved første øjekast ser påtrykket ret så lyst ud sammenlignet med 4636 modellerne fra 1960'erne, men der er benyttet den rigtige RAL-farve til modellen.
Jeg har gennemgået mine billeder fra CD'en "Danske ølvogne i model" og farverne svinger ret meget på de forskellige vogne fra "Carlsberg", så OK.
Skønt de tekniske påtryk synes at være genbrug fra "Danefrost"-modellen, så er det dog alt i alt en pyntelig model til de danske anlæg.
Modellen kom på markedet samtidig med at jeg sad i et fly på vej til ferie i Malaysia, så denne nyhed er knap en måned gammel.
|
28. februar 2008 |
Velkommen tilbage... Efter ca. 9 måneders pause er LOKOMOTIVET tilbage på skinnerne med fuld damp under kedlen. Blad nr. 91 er nu at finde i hos mj-forhandlerne (find nærmeste forhandler på bladets hjemmeside).
Bladet er på 56 sider hvoraf de ca. 16 er opdateringer med de danske nyheder siden LOKOMOTIVET blev 'henstillet'. |
28. februar 2008
KLIKbare billeder ---> |
HELJAN har gjort det igen...
HELJAN er netop vendt hjem fra en modeltogsmesse i Skotland - hvor der i øvrigt var ca. 15.000 besøgende = det dobbelte af en god messe / udstilling i København - og med i bagagen havde man hele 2 hæderspriser.
Dels hjembragte man prisen "Årets producent i spor 0" og dels med Class 47 modellen prisen som årets "Ready-to-run '0' gauge model"
Begge hædersbeviser er et resultat af en afstemning blandt "MODEL RAIL"s læsere.
Ganske godt gået af et dansk firma !
|
18. februar 2008 |
Efter messen... For nogle dage siden sluttede årets messe i Nürnberg, og interessen for 2008 nyhederne var/er stor - og ikke kun for de danske nyheder. Således har Togcenter Gentofte her til aften en beretning fra messen samt en præsentation af årets nyheder. Hos Kystbanen har man valgt at lægge en lang række af årets brochure / kataloger ud på hjemmesiden, således at mj'erne kan få et bredt indtryk af de kommende modeller. |
13. februar 2008 |
Slut med drømmene... Så er det - desværre - slut med drømmene for danske skala N kørere om et dansk rangérlokomotiv til deres anlæg.
Som en udløber af projektet med en dansk litra Mh i str. H0 ville TOG & TEKNO også fremstille modellen i skala N - hvis tilslutningen / interessen for et sådant projekt ellers var stor nok. Men nok en gang må vi erkende, at skønt danske mj'er i denne bette størrelse vil / ønsker sig en hel masse dansk, så er en industri-serie udelukkende til Danmark stadig ikke et bæredygtigt projekt. De danske N-kørere må fortsætte med de fordanskede industri-modeller samt småserie-modellerne.
Læs evt. mere om det kuldsejlede projekt på Skala-N.dk |
11. februar 2008 |
Ny privatbanevogn fra DWA Hobby... I et netop udsendt nyhedsbrev fra DWA Hobby åbnes der op for bestilling af en godsvogn til en privatbane. Denne gang er det den åbne godsvogn litra Pj 1304 fra FFJ (Fjerritslev - Frederikshavn Jernbane) - tid-ligere er Pj 1305 udsendt fra DWA Hobby.
Modellen laves i et begrænset oplag, og den skal således bestilles inden den 4. marts. |
|
2008 = "Skinnebussernes år" Det er gansk vist, hele 3 danske producenter har planlagt udgivelse af de berømte skinnebusser fra Scandia i løbet af 2008. |
7. februar 2008 |
Flere skinnebusser... Det har i et stykke tid forlydt 'i krogene', at også hobby trade tumlede med planer om udgivelsen af en Scandia skinnebus. Nu holder dette firma jo normalt deres fremtidsplaner meget tæt til kroppen, og de slipper som regel først deres modelnyheder ud, når de står med en prøvestøbning eller er meget langt henne i konstruktionsfasen, så det må have været med en let gysen, at man på det seneste har kunnet konstatere først udmeldingerne fra HELJAN og kort efter fra EpokeModeller om sammenfaldende projekter.
Da hobby trade har en forpligtigelse overfor deres svenske samarbejdspartner Brimalm om serie svenske skinnebusser i samme forløb som fremstillingen af en serie danske ditto, så kan man ikke stoppe projektet.
Skinnebusserne fra hobby trade vil blive fremstillet med motoren skjult i gulvet så der vil være frit udsyn til indretningen, indvendig belysning i motorvogn og bivogn, aht. 3 skinne kørerne vil der være træk på begge boggier, mulighed for lyd og digital. Detaljeringsgraden vil være som den velkendte fra D-maskinen og med påsatte messing og metaldele.
I løbet af kort tid vil de svenske udgaver samt de danske serie 2 versioner blive præsenteret, og umiddelbart efter vil der komme serie 1 modeller.
Om der bliver et sammenfald af modeller er pt. svært at sige, men der vil formentlig være tale om forskelle af modellernes udførelse producenterne imellem. Dog vil der være en kompatibilitet mht. farver og koblinger af serie 2 modellerne, således at modellerne fra de 2 producenter vil kunne kombineres efter kundernes ønsker og behov. Ligeledes er der en aftale om udleveringsrækkefølgen. |
5. februar 2008 |
Hectorrail er kommet i model... Så er den meget flotte model af BR 241 001 Hectorrail ankommet til Danmark - se billederne fra omtalen fra 4. december 2007. Modellen er et samarbejde med italienske ACME og TOG & TEKNO, og den er kommet til Danmark i et begrænset oplag. Efter udleveringen af de forudbestilte maskiner, så er der nu kun ganske få stk. tilbage hos TOG & TEKNO. |
3. februar 2008 |
Også fart på hos EpokeModeller... I disse dage er der rigtig gang i præsetationen af nye modeller til mj'erne. Således har også EpokeModeller en række spændende nyheder at byde på. På Nürnbergmessen vil bl.a. følgende modeller kunne betragtes på standen:
- DSB kulkran i metal som færdigmodel
- 20m drejeskive
- stor fabriksbygning
- 3 bindingsværkshuse
- byhus med forretning
- Bedford lastbiler inkl. et stk. nyhed af disse
- væltepeter
- prøvestøbninger af Scandia skinnebussen
samt en del andet.
Jeg har sammensat en lille collage af nyhederne, og den kan du se ved at klikke HER.
Sortimentet hos EpokeModeller er efterhånden blevet så omfattende, at der nu er lavet 4 stk A4 prospekter som kan ses på firmaets hjemmeside. Du kan komme direkte ind til togmodellerne ved at klikke HER (find prospekterne i venstre side et stykke nede).
|
31. januar 2008 |
Mere 2008-NYT...
I denne tid lige inden den årlige Nürnberg-messe myldre det frem med nyheder og kata-loger mv. fra såvel udenlandske som danske producenter.
Senest har HELJAN offentliggjort deres ny-hedsprogram for 2008.
I et 8 siders prospekt vises årets planlagte modeller samt kvartalet i hvilket de forventes udsendt. Året vil bringe trækraft og vogne til engelske, svenske samt ikke mindst danske mj'ere.
Prospektet kan du se ved at klikke HER - pdf-fil på 1,153Mb.
Det findes naturligvis også på HELJAN's hjemmeside.
HUSK venligst: Når een af vore producenter angiver en forventet udleveringstermin, så er det absolut IKKE noget løfte / garanti for at modellen nu også kommer i den forventede måned eller i det forventede kvartal. Der skal så forbistret lidt til for at forskyde en produktionsplan.
|
30. januar 2008 |
Spændende katalog fra hobby trade... Hvis du ikke har fået gemt de danske flag helt af vejen ovenpå EM i håndbold, så kan du godt begynde at svinge det igen, for med sit nye katalog med et imponerende antal modeller i str. H0 har hobby trade en gang for alle slået sit navn fast som dansk producent af europæisk modeltog i str. H0.
Jeg hørte lidt om det 48 sider store katalog i søndags, og i dag (få dage før årets messe) fandt jeg en fil af det kommende katalog på en hollandsk side. Der er tale om en fil til et trykkeri med skæremærker og det hele, og det kan ikke udelukkes at det trykte katalog vil være en anelse anderledes (ganske ubetydende ændringer). Kataloget er på dansk og tysk og viser det omfattende program fra hobby trade.
Naturligvis findes der iblandt modeller en del allerede kendte danske modeller imellem, men blandt de kommende modeller findes litra CL og CLS, Dobbeltdækkervognene, Litra Eco, litra Hj, litra Gkls, Gklm FAF, Gklm Tuborg, LJ Hj 127, Specialvogn 782, Litra Hbikks samt de svenske litra Hbis og Hbillns og endelig et par silotankvogne fra "Vejle Dampmølle" og "Lumino".
Jo, der bliver så sandelig noget at spare op til.
Kataloget (jeg har skåret skæremærkerne bort) kan du se som PDF-fil her:
Side 1 - 20 Lokomotiver - pdf-fil på 1,64Mb.
Side 21 - 33 Person og rejsegodsvogne - pdf-fil på 978Kb.
Side 34 - 48 Godsvogne - pdf-fil på 1,036Mb.
Og her er det samlede katalog - pdf-fil på 3,598Mb.
Det samlede katalog kan i øvrigt fra i dag (den 31/1) også downloades fra hobby trade's hjemmeside. BEMÆRK: I slutningen af februar kan du afhente kataloget hos din lokale forhandler.
|
28. januar 2008 |
LOKOMOTIVET tilbage på skinnerne... Efter en lille pause synes LOKOMOTIVET at vende tilbage på skinnerne stærkere end nogensinde tidligere. Blad nr. 91 er på vej til trykkeren med en masse spændende stof om danske jernbaner, og det forventes at være hos abonnenterne samt i forretningerne i slutningen af februar måned.
På det seneste er der kommet mange nye abonnenter (og flere vil sikkert komme til), så jeg håber, at der trykkes blade nok til også at dække 'løs'-salget.
Læs mere om indholdet i den kommende årgang HER, hvor du også kan bestille et abonnement på tidsskriftet. |
24. januar 2008 |
Flere MY'ere... Via en tysk forhandler er der sluppet lidt ud om kommende danske nyheder fra Märklin - og NEJ, der er ikke noget særligt spændende imellem.
Märklin satser på det sikre - litra MY - og udsender et sæt med en epoke III og en epoke V MY'er; katl.nr. 37670.
Nyt vil driftsnumrene være og lig tjenestelokomotivet vil MY'erne være udstyret med en mfx decoder med lyd.
De danske producenter har nok gjort det ikke så lidt besværligt for de udenlandske producenter at komme med 'nye' danske modeller, og så samtidig tjene penge på disse.
Men blandt nyhederne findes der en DB BR 648 som måske kunne blive til en model af Arriva's nye Lint 41 - se det ville være en ægte nyhed.
Modellen er en ny-konstruktion med interiørbelysning og lys i destinationsskiltet. Den vil komme med 2 katlognumre; 37730 (m/lyd) og 37735.
|
10. januar 2008 |
Det gik bare rigtigt stærkt... Det er kun 3 dage siden HELJAN fortalte forhandlerne om 4 godsvogne som ville blive udsendt i løbet af februar.
Nu er de første 2 allerede meldt
4254 4270
hos producenten.
Mht. de 2 øvrige modeller - 4248 & 4256 - så skulle der efterhånden ikke være mange tilbage af disse på lageret hos HELJAN.
Tilføjet 11/1 kl. 11,30
Tja, så meldes 4256 også udsolgt fra HELJAN.
|
9. januar 2008 |
Lidt nyt fra Roco... Iflg. nyhedsoversigter på en tysk forretning så skulle Roco komme med nogle danske nyheder i august 2008.
MEN, klap lige hesten og styr forventningerne. Der er næppe tale om nye modeller, men formentlig er det bemalings-/nummer-varianter af allerde kendte modeller. Oplysningerne er sparsomme, men disse skulle være på vej:
62261 Dampflok Litra N N08 235,00 €
68261 Dampflok Litra N AC N08 274,00 €
62852 Diesellok My N08 159,00 €
68852 Diesellok My AC N08 198,00 €
62853 Diesellok My Sound N08 279,00 €
68853 Diesellok My AC Sound N08 279,00 €
|
7. januar 2008 |
Flere godsvogne på vej... I en orientering til forhandlerne har HELJAN fremlagt planerne for udsendelsen af godsvogne i løbet af februar 2008, og planerne indeholder følgende vogne:
Katl. 4248 HD 38 114
Katl. 4254 Hks-u 20 86 215 0 062-6
Katl. 4256 KFK 26 86 022 1 024-6
Katl. 4270 ZF 500 045
En serie spændende vogne (KLIK på tegningerne for at se en stor tegning af samme) som nok skal blive hurtigt udsolgt. De 4 modeller fremstilles i et begænset oplag, så...........
Hvis du ikke fik købt de i starten af december 2007 udsendte godsvogne, så skal det måske ske snart, da disse kun forefindes i ganske få styk hos HELJAN.
|
3. januar 2008 |
Nu varer det ikke så længe... For en del mj'ere har ventetiden på litra D fra hobby trade været lang, men nu lysner det. Firmaet har netop i dag meddelt, at de første lokomotiver skulle være ude i forretningerne i uge 2 - og det er der jo ikke så længe til :o)
I første omgang bliver det en sending med driftsnummeret 804, men resten skulle følge efter i slutningen af februar måned. Litra D vil i næste uge være klar i 4 varianter: - AC - DC - DC Lokpilot - DC LokSound.
hobby trade har også modtaget den første farveprøve på sukker-vognen. Prøven ser spændende ud, men der er nogle ting som skal rettes inden produktionen sættes i gang. De færdige modeller forventes således i slutningen af 1. eller i begyndelsen af 2. kvartal.
|
1. januar 2008 |
GODT NYTÅR... Velkommen til et nyt og rigtigt spændende år for danske mj'ere.
Fra de danske producenter ved vi allerede, at året vil byde på damplokomotiver som litra D samt litra E, skinnebusser fra Scandia i flere versioner og varianter, et opdateret MS-lyntog, og formentlig også diesellokomotivet litra MT. Og så må vi jo ikke glemme de mange spændende ting hos SMÅ-serie producenterne. Jo, det bliver et spændende år vi går i møde. |
Til 2007-nyt.
Til top
www.DANSKmodel.dk
|