Historien om...

Foto-galleri med modellerne

Annoncer / Brochurer / Kataloger

Oversigt over modelsortimentet


Annoncer mv., VS

Opdateret d. 30.11.2012


"VS Model Jernbane" kom på markedet på et tidspunkt hvor det at annoncere var en bekostelig affære. Mange samtidige producenter undlod derfor at annoncere, eller også havde de i bedste fald en standardannonce, hvor man benyttede den samme kliché gang efter gang.

V. Sørensen var derimod bevidst om det at reklamere, så takket være dette kendes der til 20 forskellige annoncer fra den 3 årige periode produktionen formodes at have varet.

Denne annonce er fra efteråret 1946.

Denne annonce er fra efteråret 1946, og den fortæller meget grundigt om modellernes materialer mv.
Bemærk i øvrigt at også i denne annonce er logoet blevet vendt.

Takket være annonceringen har det været muligt at finde oplysninger om langt de fleste af modellerne fra "VS Model Jernbane" mange år efter produktionens ophør.

Det er også igennem annoncerne, at oplysningerne om kataloger (noget ret så usædvanligt for tiden) fremkommer.

I denne annonce fra efteråret 1947 præsenteres det store udvalg (desværre fra en dårlig fotokopi).
Bemærk: Modellerne er placeret på skinner, men jeg er på intet tidspunkt stødt på oplysninger om - eller har set - skinner til str. 1:100.


Det første katalog (1947-48) kom i efteråret 1946, og det var efter beskrivelsen et udførligt og illustreret katalog med 27 numre.

I efteråret 1947 udkom katalog 1948-49, og det indeholdt nu 31 numre.

Af en samtidig omtale af kataloget fremgår følgende: "Kataloget er efter danske Forhold en meget fin og smagfuld Reklame, indeholdende næsten alt rullende Materiel indenfor D.S.B."

I denne annonce fra 1949 - en af de sidste eller måske den sidste annonce - er nævnt "katalog nr. 50 Tog uden Buffer" som en nyhed. Nyheden består af et lokomotiv samt 3 vogne. Det formodes at være en 'spareudgave' af eksisterende modeller.



Til top

www.DANSKmodel.dk